Hvad tror du er forklaringen på ufoer?


Undersøgelsen er afsluttet, og resultaterne ligger klar. Det kan du bl.a. læse mere om her på The Tallerken-Files.

En nylig amerikansk YouGov-undersøgelse afslører, at flere og flere amerikanere mener, det er rumvæsner, som står bag de mange ufo-observationer, der indrapporteres af forsvaret derovre. Men hvad mener vi danskere egentligt, er forklaringen på ufoerne? Og tror vi i det hele taget på intelligent liv i rummet?

Af Benny Christen Grandahl

Det har jeg sat mig for at finde ud af ved hjælp af et lille spørgeskema med 5 enkle spørgsmål om, hvad du tror ufoer er, om du tror på intelligent liv i rummet, og hvor snart vi får svar på, om det findes. Samt hvilke andre ”ekstraordinære” fænomener, du mener, der eksisterer.

Spørgeskemaet er oprettet i Google Analyse, og kræver, at du logger på med din Google-konto for at svare. Det betyder dog ikke, at det bliver registreret, hvem der svarer. Loginet bruges udelukkende til at sikre, at hver enkelt respondent kun kan svare en gang.

Jeg har udvalgt en række forskellige målgrupper både inden og uden for ”ufo-verdenen”, hvor jeg gennemfører undersøgelsen i løbet af efteråret.

Undersøgelsen er derfor udelukkende ment til at give indblik i, hvad lytterne af podcasten Flyvende Tallerken mener. Derfor kan undersøgelsen både være med til at inspirere Frederik og Anja til nye episoder, og give alle lyttere af podcasten en ide om, hvad andre lyttere mener om ufoer, liv i rummet og andre ekstraordinære fænomener.

Du kan deltage i undersøgelsen lige her!

Jeg har interesseret mig for og fulgt ”ufo-sagen” siden 1975. Så jeg håber du vil deltage i min undersøgelse, og har aftalt med Janus, at vi vender tilbage med resultatet af undersøgelsen først i december. Og hvem ved, måske tager Frederik og Anja en snak om den i en senere episode af Flyvende Tallerken.

På forhånd tak.