Hvordan kan det være, at folk ser verden så forskelligt, som de gør? Inden for ufo-feltet er der på den ene side folk som er sikre på de flyvende tallerkeners eksistens, og på den anden side skeptikere der ikke mener, at noget overnaturligt eller ikke-jordisk kan finde sted. Det er alle folk med samme glødende interesse, men deres konklusioner er komplet forskellige. I denne episode taler Frederik og Anja med Søren Kyllingsbæk, der er professor i psykologi ved Københavns Universitet. De diskuterer den menneskelige psykologi når den bliver testet af fænomener, der ikke umiddelbart kan forklares videnskabeligt, og ser nærmere på den kendte ufo-sag fra Zimbabwe, hvor mere end 60 børn alle påstod at have set en ufo.
Episodebeskrivelse på dr.dk – mandag den 19. februar 2024
Psykologien starter som “Psykofysik” på baggrund af
1) Helmholtz observationer af, at nerveimpulser (modsat antaget) ikke foregår så hurtigt, at man ikke kan måle den. Faktisk går de en hel del langsommere (25-43 m/s). Se Henning Schmidgen: “Of frogs and men: the origins of psychophysiological time experiments, 1850–1865” (Endeavour Vol. 26(4) 2002).
2) Friedrich Wilhelm Bessel opdagelsen af “den personlige ligning” indenfor astronomien, dvs., individuelle forskelle i astronomers reaktionstider, som der skal tages hensyn til fx ved kalibrering af måleinstrumenter. Læs mere om “Personal equation” på Wikipedia.
Sansedata er støjfyldte og tvetydige, hvilket kræver, at vores perceptuelle system skal gøre antagelser og inddrage anden information (nedarvet eller indlært) for, at vi kan forstå, hvad der sker i verden. En måde at forstå denne proces er, at perception sker ved “Bayesiansk analyse”, hvor sansedata og forudgående (prior) viden kombineres. Se “Bayesian Modelling of Visual Perception” og “Learning what to expect (in visual perception)” af Peggy Seriès og Aaron R. Seitz. ).
Denne forståelsesramme kan bruges til at forstå, hvorfor fx dybdeperception fungerer som det gør og forklare, hvorfor vi oplever forskellige ting, selvom vi sanser det samme.