Episode 40: Verdens bedste UFO-billede nogensinde?


I denne episode får vi besøg af UFO-researcher Dan Zetterström fra Skotland. Dan har undersøgt historien bag et mystisk foto, der viser et uidentificeret flyvende objekt over det skotske højland. Billedet kaldes Calvine-fotoet, og det er muligvis det skarpeste UFO-billede vi nogensinde har set. Men er det ægte, og hvem tog det? Vi taler også med rum-ingeniør Flemming Hansen der giver hans vurdering af billedet.

Episodebeskrivelse på dr.dk
Dan Zetterström (via Frederik Dirks Gottlieb)

Dan Zetterström arbejder bl.a. for UAP Media UK og som vært på “That UFO Podcast“. UAP Media har bl.a. artiklen “The Calvine photo: Revealed!” (12. august 2022). Zetterström er selvfølgelig på Twitter og Instagram, hvor han har delt fotoet, og linker til en udgave i bedre kvalitet.

Dr. David Clarke (selvfølgelig også på Twitter.) deler på sin blog historien om om hvordan de fandt frem til fotoet, komplet med foto af Craig Lindsay, som arbejdede i presseafdelingen i Forsvarsministeriet, og havde fotoet liggende gennem årene. Her foto via Vinnie Adams, som også arbejder for UAP Media UK:

Dan Zetterström nævnte at han har rettet henvendelse til Forsvarsministeriet med en række spørgsmål, og har fået svar om at the “MOD holds no information in scope of your request”. Resten kan du læse i svarbrev af 13. september 2022.

Flemming Hansen har medvirket i Flyvende Tallerken to gange før. Meget mere om ham i shownotes til afsnittet “Rumingeniør vurderer Bob Lazars troværdighed” og den imponerende rapport, Flemming har skrevet.

Foto-analyse: Flemming Hansen nævnte en fotoanalyse af Andrew Robinson, Senior Lecturer in Photography, Sheffield Hallam University, Sheffield.

Debunking: Der er selvfølgelig godt gang i diskussionerne på internettet om hvad fotoet egentlig viser. I episoden nævnes Mick West et par gange, og Flemming Hansen omtaler trådene på Metabunk. Se fx Mick Wests “Claim: Original Calvine UFO Photo” og tråden “Calvine Photo Hoax Theories“. Se også denne tråd på Reddit: “The Calvine UFO photo debunked and why we must remain skeptical (a full breakdown)” og “Calvine 1990 Photo: Missing Rumored ‘Most Spectacular’ UFO Photo Found!” (tak til Benny Christen Grandahl for henvisningerne).

Vejret spiller potentielt en stor rolle for om fotoet skulle være en spejling i vandet. Lytter Jens Anker Nielsen har undersøgt sagen og skriver: “Vedr. Calvine fotoet og Flemmings forslag om en spejling i vand som forklaring: jeg har fundet noget UK Weather Data, som omtaler vejret de første 5 dage i august 1990. Den viser at det er usandsynligt at det skulle være vindstille den 4. om aftenen – Skotland ligger i eller bag en koldfront. Det gør det meget usandsynligt at det ikke skulle blæse bare lidt”.

Nick Pope har arbejdet i det britiske forsvarsministerium, og har gennem årene talt en del om Calvine-fotoet i bøger, tv, foredrag og sociale medier. Han har tidligere støttet af til en dårlig fotokopi/telefax og nedenstående visualisering fra hukommelsen. Han havde nedenstående replik til sagen, da den blev aktuel igen i august 2022, jf. Zetterström omtalte:

De “dansende lys” i Colombia: Du kan se en teaser på Zetterströms Instagram, og du kan leje filmen “Phenomenology” (trailer samme sted).

Anjas kjole prydes af Fibonacci-tallene som du kan læse meget mere på Wikipedia os hos læringssitet Matematiksider.dk som har en del fotos der underbygger forklaringen. Tallene spiller også en rolle i Lars Von Triers Nymphomaniac, som også kommer ind på det gyldne snit, og om tallenes rolle ift. arkitektur, foto, musik m.v.

(Videnskab.dk har også et par gode artikler – bl.a. om gåden om blomkål – men der er knas med websitet lige nu, så det følger senere).

Fibonacci-numrene som spirat. Illustration: Romain, CC BY-SA 4.0 via Wikimedia Commons

Foto af Dan Zetterström bringes her med tilladelse fra Dan Zetterström via Frederik Dirks Gottlieb. Selve Calvine-fotoet modtaget fra Dr. David Clarke, og bringes “with permission of Sheffield Hallam University/Craig Lindsay’.”