Pyramiderne har altid været omgærdet af mystik. Deres imponerende størrelse og avancerede konstruktion har givet næring til vilde teorier om alt fra skjulte teknologier til besøg fra det ydre rum. Nye påståede fund under pyramiderne, der ifølge nogen er beviser for endnu større konstruktioner under jorden, har igen pustet til spekulationerne – og derfor har vi i dag inviteret seniorforsker ved Nationalmuseet, Anne Haslund Hansen, der har en Ph.d. i ægyptologi, i studiet for at dykke ned i, hvad vi faktisk ved om deres oprindelse, de nye ‘opdagelser’ og de mange gåder og mysterier, som de afstedkommer.
Episodebeskrivelse fra dr.dk 21. april 2025.



Der er masser af spekulationer, men det er sparsomt med oplysninger om de aktuelle studier af pyramiden ved Giza.
Forfatterne til artiklen lader til at være
Corrado Malanga, University of Pisa, Italy.
Filippo Biondi, University of Strathclyde in Scotland.
Historien lader til at udspringe af denne artikel fra oktober 2022: “Synthetic Aperture Radar Doppler Tomography Reveals Details of Undiscovered High-Resolution Internal Structure of the Great Pyramid of Giza“.
Det er ikke helt tydeligt, hvad der fører til det nye fokus, og det er umiddelbart ikke muligt at finde den pressemeddelelse, som tråde på Reddit m.v. refererer til.
Der er ikke mange kilder at trække på, men her et par artikler, som nok meget godt giver en fornemmelse af de aktuelle omtaler:
“Scientists who discovered ‘vast city’ underneath Egypt’s Giza pyramid reveal new secrets about mysterious structures“, MailOnline 23. marts 2025.
“There’s a ‘vast underground city’ below Egypt’s Giza pyramids, scientists’ wild theory claims — but experts debunk it as ‘fake news’” New York Post, 23. marts 2025.
Denne video (på italiensk!) lader til at være en slags pressekonference fra 22.- marts 2025. Kan muligvis give svar med brug af YouTubes oversættelsesfunktion: https://www.youtube.com/watch?v=xDpdJFlLpRE
